Skandinavisk exceptionalisme, også kendt som nordisk exceptionalisme, er et nationalt narrativ og et ubevidst bias, som næsten alle i Danmark har. Bliv klogere på begrebet her, og læs, hvad vi kan gøre for at komme det til livs.
I Skandinavien har vi en opfattelse af, at vi er ‘exceptionelle’ til det meste.
Det gælder også ligestilling og diskrimination. Opfattelsen af, at vi allerede er ligestillede, og at diskrimination ikke eksisterer hos os, ligger i vores kulturelle narrativ og fortælling om det at være dansker, nordmand eller svensker. Og det er det, vi kalder skandinavisk eller nordisk exceptionalisme.
Begrebet “Scandinavian exceptionalism” bruges i samfundsvidenskaben til at beskrive, hvad der gør de nordiske velfærdsmodeller særlige. Det giver et perspektiv udefra på de nordiske lande og handler om, hvordan de har en særlig måde at organisere forholdet mellem individ, stat og marked.
Denne model er kendetegnet ved en række kulturelle idéer og værdier. Der er en stærk følelse af fællesskab og solidaritet, men samtidig er der også plads til individualisme. Seksuel frigørelse og ligestilling mellem kønnene er vigtige elementer, ligesom der er stor fokus på miljø og bæredygtighed. Disse værdier og praksisser former den nordiske identitet og bidrager til idéen om, at de nordiske lande har udviklet en unik samfundsmodel, der adskiller sig fra resten af verden.
Skandinavisk exceptionalisme er et ubevidst bias, som de fleste i Skandinavien har. Vi er altså ikke bevidste om, at vi har en stereotyp og ofte fastlåst opfattelse af, at vi på flere områder er “bedre end andre” i kraft af, at vi er fra Skandinavien og har en velfærdsstat, der som udgangspunkt tilbyder alle lige muligheder for deltagelse.
Hvilke konsekvenser har det?
Denne bias kommer med nogle uhensigtsmæssige konsekvenser. Den skandinaviske exceptionalisme betyder, at vi helt ubevidst har fordomme og forventninger til både os selv og bestemte mennesker eller grupper, og det kan være en barriere for ligestilling, lige muligheder og ligeværd.
Den skandinaviske exceptionalisme er en dørstopper for arbejdet med ligestilling – for hvorfor skal vi gøre noget ved ligestillingen, hvis vi ikke mener, at det er et problem? Det betyder, at når vi som skandinavere bliver præsenteret for data og statistikker, der viser, at vi faktisk har lang vej igen til kønsligestilling, så skurrer det ved vores opfattelse af os selv som ligestillede og frisindede. Vi kan fx blive frustrerede, vrede og benægte andres sandheder og perspektiver.
Den slags data kunne for eksempel være:
- The Global Gender Gap Index, som viser, at Danmark i 2023 kun ligger på en 23. plads, når det kommer til ligestilling mellem kønnene. Eller at
- At 81% of LGBTQ+ medarbejdere har været udsat for eller vidne til diskrimination på arbejdspladsen, hvilket har negative konsekvenser for deres trivsel
- Ansøgere med etnisk minoritetsbaggrund skal sende 52% flere ansøgninger for at blive indkaldt til det samme antal samtaler som ansøgere med etnisk dansk oprindelse.
Den skandinaviske exceptionalisme er en af grundene til, at vi ofte møder modstand, når vi snakker om ligestilling – fordi vi tror, at vi allerede er ligestillede.
Hvordan gør man op med den skandinaviske exceptionalisme?
1. Lyt og anerkend
Når du oplever, at din forståelse af et aspekt af samfundet bliver udfordret, er det vigtigt at lytte aktivt og med et åbent sind. Tag dig tid til at virkelig høre, hvad andre siger, uden straks at dømme eller afvise deres synspunkter. Dette kan indebære at stille spørgsmål for at få klarhed og forståelse, samt at anerkende og respektere forskellige perspektiver. Ved at lytte aktivt kan du opnå en dybere indsigt i komplekse samfundsproblemer og blive mere bevidst om dine egne forudindtagelser og begrænsninger.
Anerkend, at ingen har alle svarene, og at din forståelse af et samfundsaspekt altid kan udvides og forbedres. Vær ydmyg i din tilgang til læring og diskussion, og vær åben for at ændre dine synspunkter, når du præsenteres for nye oplysninger og perspektiver. Dette kan skabe en mere inkluderende og respektfuld dialog, hvor forskellige meninger kan eksistere side om side og berige hinanden.
2. Faktatjek
Hvis du er tvivl om noget eller ikke tror på en andens argument, så tjek op på det. Vær nysgerrig i stedet for blot at stoppe samtalen, fordi dine egne overbevisninger bliver udfordret.
Læs bøger, artikler og rapporter fra forskellige perspektiver, deltag i foredrag og seminarer, og følg debatter om emner, der interesserer dig. Jo mere viden du tilegner dig, desto bedre rustet vil du være til at forstå komplekse problemstillinger og til at bidrage konstruktivt til diskussioner.
3. Tag snakken
Deltag aktivt i dialoger og diskussioner med mennesker, der har forskellige baggrunde og perspektiver. Dette kan være kolleger, venner, eller medlemmer af dit lokalsamfund. Ved at udveksle idéer og erfaringer kan du få en bredere forståelse af forskellige samfundsaspekter og opdage nye måder at tackle udfordringer på. Vær ikke bange for at udfordre dine egne synspunkter og tillad dig selv at ændre mening, hvis du får præsenteret overbevisende argumenter og evidens.
Vil du have rådgivning om, hvilke tiltag din virksomhed kan sætte i værk for at skabe mere kønsligestilling? Så kontakt os her:
Nikoline Nybo
Konsulent
BA Antropologi og Kaospilot.
Erfaring inden for kulturanalyse og antropologisk metode, projektledelse og procesdesign, organisationsudvikling og facilitering.
Louise Marie Genefke
Konsulent
Cand. mag. Marketing & Kommunikation, MA Ledelse og ekstern lektor AU.
Erfaring med ledelse, talent- og organisationsudvikling, facilitering og Employer Branding.