I anledning af folketingsvalget 2022 sætter vi fokus på køn og kvinder i dansk politik. Hvad er status, og hvad kan vi gøre for at øge ligestillingen og repræsentationen i det politiske landskab? Det har vi snakket om med Drude Dahlerup, der er professor emerita i statskundskab og forsker i køn og politik.
Historisk højt antal kvinder i 2022
Ved folketingsvalget den 1. november 2022 blev der for første gang nogensinde valgt mere end 40% kvinder ind – helt præcist fik 44,13% kvinder en plads i Folketinget. Det er en historisk udvikling, for inden valget i november 2022 var Danmark det eneste nordiske land, der aldrig havde været over de 40%.
“I forhold til de andre nordiske lande, så er Danmark gået i stå på ligestillingsområdet de sidste årtier,” fortæller Drude Dahlerup. Danmark var ellers med fremme sammen med de andre nordiske lande i 80’erne og 90’erne, hvor de var de første lande, som havde over 30% af kvinder i parlamenterne. Men det gik i stå i 00’erne. I Folketinget fra 2019 til 2022 var der 39,1% kvinder, og derfor er det en markant stigning, vi har set ved valget i 2022.
Kilde: DR
Vi accepterer 1/3 kvinder
Drude Dahlerup arbejder med et begreb, som hedder det acceptable minimum af kvinder.
“Hvis vi for eksempel ser på ministerposterne, så er det acceptable minimum det antal af kvinder, som en statsminister er nødt til at udnævne, for at der ikke bliver en offentlig diskussion i pressen om det. I Danmark har vi et acceptabelt minimum på ⅓,” forklarer Drude. Dette tal gælder også andelen af kvinder i kommunalbestyrelser og i Folketinget.
“Da Mette Frederiksen lavede sin regering i 2019, bestod den af 35% kvinder. Det er efter min opfattelse langt fra ligestilling, som jeg definerer som 45/55% skel.”
Ser vi på kvinder med minoritetsbaggrund, er de utroligt dårligt repræsenteret. “Politik er domineret af midaldrende mænd fra den majoritetsetniske konstellation og fra de økonomiske og sociale eliter. Og det gælder faktisk alle lande. Selv i Norden er der meget stærk underrepræsentation af folk med minoritetsbaggrunde,” lyder det fra Drude Dahlerup.
Hvad skyldes udviklingen?
En del af svaret på, hvad denne udvikling skyldes, skal findes hos dem, der bestemmer, hvem der bliver opstillet som kandidater. Ifølge Drudes forskning er der ingen tvivl om, at det er de politiske partier, som har monopol på, hvem der bliver opstillet. Fordi flere mænd end kvinder er aktive i de politiske partier, er det også fortrinsvist mænd, der har indflydelse på, hvem der bliver opstillet til folketingsvalget. Heldigvis er der dog en tendens til, at flere kvinder ønsker at stille op.
En anden udfordring er også, at mænd hovedsageligt stemmer på mænd. Forskning fra Finland har nemlig vist, at mænd i langt højere grad stemmer same-sex, end kvinder gør. Men mændene opfatter det ikke, som om de stemmer på mænd. De stemmer eksempelvis bare på en fra fagforeningen eller på en, de kender fra fodboldklubben.
Mænd stemmer i langt højere grad same-sex, end kvinder gør. Men mændene opfatter det ikke, som om de stemmer på mænd. De stemmer eksempelvis bare på en fra fagforeningen eller på en, de kender fra fodboldklubben.
Særlige udfordringer for kvinder i politik
Når kvinder træder ind i politik, kan der opstå et dilemma om tilpasning ikke tilpasning, fordi de kommer ind i et mandsdomineret normsæt.
“For eksempel kan vi se, at pressens behandling af kvinder er anderledes – det viser flere undersøgelser. Der er ingen mænd, der bliver spurgt om deres tøj, familie eller hvem der passer deres børn,” fortæller Drude.
Og så er der de sociale medier. Analyser foretaget af Institut for Menneskerettigheder viser, at hate speech er et alvorligt problem. Hate speech rammer både mænd og kvinder, men det er kun kvinderne, som bliver ramt på deres køn.
De politiske partier må skride til handling
Hvis vi gerne vil bevæge os væk fra være ⅓-land og øge repræsentationen af kvinder i det politiske landskab i endnu højere grad, kræver det ifølge Drude Dahlerup nogle simple tiltag:
“Der er nogle ting, som er ret nemme at gøre. Der er for eksempel ikke noget, der forhindrer den nye statsminister i at have en regering med en lige fordeling mellem kønnene, som de har i Norge og Sverige. Og jeg synes, der skal være en hård kritik af det, hvis det ikke bliver sådan,” mener hun.
“Med hensyn til kvinderepræsentation i kommunerne og i Folketinget er der heller ikke noget, der forhindrer de politiske partier i at rekruttere lige mange mænd og kvinder og sætte dem på gode pladser,” siger Drude. “Det handler ikke bare om antal, men også om at sidde på en valgbar plads. De politiske partier er stadig gatekeepers, for når vælgeren kommer ind i valglokalet, så står navnene jo allerede på valgsedlen.”
Derfor gælder det om at få flere kvinder på stemmesedlen, for som Drude Dahlerup siger: “Der er altid kvalificerede kvinder nok, og vi kræver endda kun 50%.”
Læs mere om Drude Dahlerup og hendes karrierevej i portrættet af hende her.
Hvis du har brug for hjælp til at overføre idéerne om kønsrepræsentation og diversitet i politik til en virksomhedskontekst for at skabe en mere inkluderende arbejdsplads, så kontakt os her:
Nikoline Nybo
Konsulent
BA Antropologi og Kaospilot.
Erfaring inden for kulturanalyse og antropologisk metode, projektledelse og procesdesign, organisationsudvikling og facilitering.
Louise Marie Genefke
Konsulent
Cand. mag. Marketing & Kommunikation, MA Ledelse og ekstern lektor AU.
Erfaring med ledelse, talent- og organisationsudvikling, facilitering og Employer Branding.