Lær mere om ESG afrapportering

S’et
i ESG

Kom godt igang med virksomhedens bæredygtighedsarbejde og forstå, hvad der er relevant ift. afrapportering af S’et i ESG.

ESG (Environmental, Social, and Governance) repræsenterer et sæt kriterier, der vurderer, hvordan virksomheder eller organisationer påvirker og forvalter miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål. Det er vigtigt at forstå, at ESG og bæredygtighed er tæt forbundet og komplementerer hinanden. Mens ESG fungerer som en metodologi til at operere og måle bæredygtighed, repræsenterer bæredygtighed selve visionen og værdierne, som ESG forsøger at støtte og fremme.

Et eksempel på denne sammenhæng ses tydeligt i de nye EU-krav om offentliggørelse af overholdelse af ESG-standarder, som indføres gennem EU’s kommende direktiv om bæredygtig virksomhedsrapportering (CSRD) fra 2024. Dette direktiv kræver, at store virksomheder i EU (med over 500 ansatte) rapporterer om deres faktiske eller potentielle negative indvirkninger på deres arbejdsstyrke i forhold til ligestilling og muligheder. Dette indebærer indsamling og overvågning af data vedrørende mangfoldighed, ligestilling og inklusion (DEI).

Det “S” i ESG er specielt værd at fremhæve, da det omfatter indsamling af data eller nøgletal, der kortlægger og håndterer betydelige indvirkninger på virksomhedens arbejdsstyrke i forhold til de sociale forhold.

Områder for S’et i ESG

01

Arbejdsmiljøforhold

En bred vifte af faktorer, der påvirker medarbejdernes trivsel, sikkerhed og rettigheder på arbejdspladsen fx lige muligheder og lige behandling

02

Sygefravær

Inkluderer sygefraværsrater, eventuelle lovligt registrerede årsager samt forebyggelsesprogrammer og politikker

03

Medarbejderomsætning

Afspejler både medarbejdernes tilfredshed og virksomhedens evne til at fastholde talentfulde medarbejdere.

04

Medarbejdertilfredshed

Afspejler medarbejdernes trivsel, engagement og loyalitet over for virksomheden

05

Kønsdiversitet

Afspejler virksomhedens engagement i at skabe lige muligheder og et inkluderende miljø for alle køn på arbejdspladsen

06

Inklusion

Afspejler virksomhedens evne til at skabe et miljø, hvor alle medarbejdere føler sig værdsatte, respekterede og inkluderede uanset baggrund eller identitet.

Det er vigtigt at bemærke, at eksisterende data, der allerede er indsamlet gennem forskellige virksomhedsundersøgelser som arbejdspladsvurderinger (APV), trivselsundersøgelser og lignende, kan være værdifulde ressourcer i forbindelse med at opfylde disse krav og drive en effektiv ESG-rapporteringsproces. Ved at udnytte disse data kan virksomheder bedre forstå deres indvirkning på deres arbejdsstyrke og træffe informerede beslutninger omkring deres bæredygtighedsindsats.

Hvem skal rapportere på CSRD?

For børsnoterede virksomheder med flere end 500 ansatte gælder de nye krav fra regnskabsåret 2024. For børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder med flere end 250 ansatte gælder kravene fra regnskabsåret 2025, mens børsnoterede virksomheder med færre end 250 ansatte skal efterleve kravene fra 2026.

Ingen ‘one-size-fits-all’ ift. S’et i ESG

Er du i tvivl om, hvordan din virksomhed skal komme i gang med at arbejde med at indsamle data om diversitet og inklusion?

En temperaturmåling kan være første skridt til at komme i gang med arbejdet og sikre relevant data til ESG-afrapporteringen. Læs here her for at blive klogere på, hvad en D&I-temperaturmåling er, hvilke parametre vi måler på, og hvad I får ud af temperaturmålingen.

Typisk vil de overordnede områder være:

  • Processer: Her er fokus på de interne organisatoriske processer og oplevelser af fairness, ligebehandling og ligestilling
  • Inklusionsniveau: Her spørger vi ind til oplevelsen af tilhørsforhold, anerkendelse, respekt, samarbejde og kollegaskab
  • Diskrimination og krænkende adfærd: I denne del belyses oplevelser med alle grader af diskrimination lige fra mikroaggresioner til krænkelser og psykisk arbejdsmiljø
  • Diversiteten: Slutteligt undersøger vi de demografiske forhold, der kan være med til at segmentere dataen

Kom i gang med ESG

Skab overblik

Skab overblik over de vigtigste påvirkninger.

Udvælge de mest væsentlige og arbejd målrettet med dem som en del af det bæredygtigheds-arbejde, der understøttes af relevante datapunkter til rapportering.

Mål og handlingsplaner

Ambitioner og mål bør være integreret i virksomhedens strategi.

Nedbryd målene i delmål og lav handlingsplaner.

Handlingsplaner udgør, ligesom målene, en del af den nødvendige rapportering.

Uddeleger

Sørg for at ansvaret ansvaret for bæredygtighed forankres bredt i virksomheden og involvere funktioner end HR.

Evaluer og rapporter

Indsatser bør tilpasses løbende for at sikre relevans og engagement.

Efter identifikation af vigtigste områder og indrapporterings-data, der skal rapporteres udarbejdes skabelon til fremtidig rapportering.

Hvis din virksomhed har brug for rådgivning til, hvordan I arbejder datadrevent med DEI bl.a. gennem indrapportering af ESG? Kontakt os herunder for en uforpligtende samtale:

Nikoline Nybo
Konsulent

BA Antropologi og Kaospilot.


Erfaring inden for kulturanalyse og antropologisk metode, projektledelse og procesdesign, organisationsudvikling og facilitering.

Louise Marie Genefke
Konsulent

Cand. mag. Marketing & Kommunikation, MA Ledelse og ekstern lektor AU.

Erfaring med ledelse, talent- og organisationsudvikling, facilitering og Employer Branding.